Stennedlægningsfræser: hvad den kan og ikke kan

Hvad maskinen laver om på din jord

En almindelig jordfræser blander jorden. En stennedlægningsfræser sorterer den. Det er hele forskellen, og det er derfor, den ene efterlader et såbed og den anden efterlader det samme rod, bare løsnet.

Rotoren kører den modsatte vej af køreretningen og kaster jord, sten, græstørv og gamle rødder bagud gennem et sold af stænger. Det grove og tunge kan ikke komme igennem og lægger sig i bunden af det løsnede lag. Den fine muld falder igennem og lægger sig ovenpå. Bagerst trykker en valse såbedet af, så frøet har fast jord at ligge på.

Det, der kommer ud bagved maskinen, er et plant og stenskuffet underlag, lavet af den jord, du havde i forvejen.

Det, den erstatter

Maskinen erstatter to ting, og det er dem, prisen skal holdes op imod.

Den første er stenopsamling i hånden. Efter en fræsning eller en afrømning ligger stenene i overfladen, og de skal enten rives sammen og køres væk eller samles op. Det er weekendarbejde, og det bliver sjældent færdigt.

Den anden er indkørt muld. Den almindelige vej til et såbed er at hente 5 til 10 cm muld udefra og lægge den oven på den jord, der er. Det er et læs, en pris og en maskine, der skal fordele det. Stennedlægningsfræseren laver det øverste lag ud af din egen jord i stedet.

Fire ting den ikke kan

• Den flytter ikke jord. Rotoren løfter materialet op over sin egen aksel og lægger det ned igen samme sted. Skal et hjørne hæves, en bakke jævnes eller vandet et andet sted hen, er det en gravemaskine og læs jord. Terrænregulering er ikke en del af en fræsning.
• Den tager ikke de største sten. En sten, der er stor i forhold til den dybde, der køres i, kan ikke lægges ned under såbedet. Den bliver liggende i overfladen, eller den sætter sig fast i soldet og stopper arbejdet, til den er taget ud i hånden.
• Den kan ikke sortere i våd jord. Er jorden gennemblødt, klistrer materialet til stængerne, og soldet lukker. Så får du en almindelig fræsning uden sortering, og det er det, du netop ikke skulle betale for. Derfor foreslår vi hellere en anden dag end at køre i blød jord.
• Den kan ikke tage stubbe og grove rødder. De stopper rotoren og kan ødelægge knivene. De skal fræses ned først. Se stubfræsning, hvor du kan regne prisen ud på dine egne stubbe.

Og så det, der skal siges højest: plænen bliver ikke stenfri. Maskinen lægger hovedparten af stenene i det øverste jordlag ned, ikke dem alle, og jord arbejder. Frost løfter sten op gennem årene, og en have med sten i undergrunden bliver ved med at have sten i undergrunden. Det, du køber, er et såbed uden sten i toppen, ikke en grund uden sten.

Arbejdsdybden afgør, hvad der kan lægges ned

Arbejdsdybden afhænger af jorden og af maskinen, og den er ikke et tal, der kan loves på forhånd. Fast, tør jord kan tages dybere end våd lerjord, og en mark, der er kørt sammen af en entreprenørmaskine, skal løsnes, før der overhovedet er noget at sortere.

Dybden afgør to ting. Den ene er, hvor store sten der kan komme ned under såbedet: er stenen større end det lag, maskinen arbejder i, er der ingen plads at lægge den i. Den anden er, hvor tykt et lag fin muld der ligger øverst, og det er det lag, græssets rødder skal leve i det første år.

Derfor spørger vi om jorden, før vi kører ud: er det gammel havejord, råjord efter et byggeri, eller en plæne, der er givet op? De tre kræver hver sin arbejdsgang, og det er den, der afgør tiden.

Hvornår på året der skal sås

August og september er den bedste tid at så i. Jorden er varm efter sommeren, så frøet spirer hurtigt, og der falder oftere regn, så det ikke tørrer ud undervejs. Foråret er næstbedst, fra jorden er tørret op, til sommervarmen sætter ind.

Midt i en tør højsommer sår vi kun, hvis du kan vande. Et frø, der er spiret og derefter tørrer ud, er brugt op. Og der kommer ikke en spiring ud af en sæk frø, uanset hvem der har lagt såbedet: vejret afgør det, og det er derfor, vi ikke lover en bestemt plæne på en bestemt dato.

Hvornår kan du gå på den nye plæne?

Det her er det, folk spørger om, når arbejdet er færdigt og maskinen er kørt.

Frøet spirer som regel på 1 til 3 uger, afhængigt af jordtemperaturen. I den periode skal jorden holdes fugtig, og der skal ikke gås på den. Trafik på et spirende såbed laver de bare pletter, der stadig kan ses året efter.

Den første klipning tager du, når græsset er 8 til 10 cm højt, og du tager kun toppen af, ned til omkring 5 cm. Knivene skal være skarpe: sløve knive river de nye planter op med rod i stedet for at skære dem over. Regn med at holde den normale færdsel væk de første par måneder, og vær ekstra forsigtig, hvis der har været regn.

Jorden sætter sig lidt hen over den første sæson. Det er normalt, og det klares med lidt muld i lavningerne og lidt frø ovenpå.

Sådan kommer du videre

Vi anlægger græsplæner i Aalborg og Nordjylland med kompakttraktor og stennedlægningsfræser, og vi siger på forhånd, hvad maskinen ikke kan på lige netop din jord. Se anlæg af græsplæne, hvor du kan regne prisen ud på dit eget areal.

Er arealet groet til, eller står der stubbe i det, hører de to ting med i den samme plan. Se kratrydning og grenknusning og stubfræsning.