Hvornår skal du klippe hækken? Art for art

Hvornår skal hækken klippes?

Den gamle huskeregel siger første klip før Sankt Hans. Den holder for de hurtigtvoksende hække, der skal klippes to gange om året, men for de fleste haver er juli og august det bedre sted at lægge klippet: hækken er færdig med forårsvæksten, og fuglene er ude af rederne.

Den anden ende af sæsonen er den vigtige. Klip senest midt i september. Klipper du fra sidst i september og hen i efteråret, sætter hækken nye skud, som ikke når at modne af, før frosten kommer, og så står du med brune spidser hele vinteren.

Venter du til efter 1. august med årets klip, kan du i mange haver nøjes med én klipning i stedet for to. Det er både billigere og bedre for hækken.

Art for art

• Liguster, lind, tjørn og navr vokser kraftigt og klippes to gange: først i sommerhalvåret og igen sidst i august eller først i september.
• Bøg og avnbøg kan klares med én klipning midt i juli.
• Taks, thuja og cypres klippes én gang om året, i april eller maj, eller fra august til midt i september.
• Læhegn og læbælter klippes som regel i vinterhalvåret, uden for fuglenes yngletid, hvor der er bedst plads til at køre langs hegnet.

Er hækken ung og skal bygges op i højden, klippes siderne hårdere end toppen, indtil den har den højde, du vil have.

Må du klippe i fuglenes yngletid?

Der er ingen fast kalenderregel i loven for, hvornår du må klippe en hæk i en privat have. Reglen står i jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 2, og den lyder: "Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges."

Der er altså ingen dato i loven, men en pligt til at se efter. De fleste småfugle yngler fra april til august, og Miljøstyrelsen opfordrer til at tjekke hækken for reder, før du klipper om sommeren. Dansk Ornitologisk Forening anbefaler at vente til efter 1. august, og det er en anbefaling og ikke en lov. Ser vi reder i brug, springer vi det stykke over og kommer igen senere.

Tre datoer cirkulerer som lov, og ingen af dem gælder din have:

• At naturbeskyttelsesloven forbyder kraftig beskæring fra 1. marts til 31. august. Det står ikke i loven.
• At perioden 1. april til 15. juli er lovbestemt. Det er den ikke.
• At 15. marts til 31. juli gælder haven. Det er GLM 8, et krav under landbrugsstøtten, og det gælder buskads og træer på landbrugsarealer, som ikke indgår i produktionen.

Der er derimod faste forbud på nogle træer: hule træer og spættetræer må ikke fældes fra 1. november til 31. august, træer med kolonirugende fugle ikke fra 1. februar til 31. juli, og træer med flagermus kun i maj eller september.

Reglerne her er tjekket 20. september 2026.

Fin klip eller grov klip

• Fin klip er den årlige vedligeholdelse. Årets små skud tages af på top og begge sider, så hækken holder sin form og bliver tæt. Afklippet er let og fylder lidt.
• Grov klip er, når hækken er vokset ud og skal tages hårdere ind i højde og bredde. Der skæres i ældre ved, det tager længere tid, og der er væsentligt mere afklip, som skal knuses eller køres væk.

Har du klippet hvert år, er det fin klip. Har hækken fået lov at stå et par sæsoner, er det grov klip, og så er det arten, der afgør, hvor hårdt den tåler det.

Hvor meget tåler hækken?

Her er der stor forskel på arterne, og forskellen kan ikke laves om bagefter.

• Bøg, avnbøg, liguster og taks tåler at blive klippet tilbage, også i gammelt ved. En udvokset bøgehæk kan tages ind i flere etaper, og taks skyder igen selv fra nøgen stamme.
• Thuja, cypres og de fleste andre nåletræer skyder ikke igen fra gammelt, nøgent ved. Klippes de ind bag det grønne, bliver de brune og bare, og det vokser ikke til igen. Hold dem i form hvert år, og tag ikke mere end årets tilvækst.

Er du i tvivl om, hvad din hæk tåler, så tag et billede, hvor man kan se, hvor grønt der er inde i hækken. Det siger vi noget om, før vi klipper.

Hvor høj må hækken være?

Hegnsloven fastsætter ikke en hækhøjde i meter. Det er derfor, naboer kan være uenige om det: der er ikke et tal at slå op.

• Hæk i skellinjen er et fælleshegn. I ejer den sammen, I skal være enige om højde og bredde, og udgifterne til klipning deles som udgangspunkt.
• Kan I ikke blive enige, kan hver af jer bede kommunen om et hegnsyn, som afgør sagen konkret. I et boligområde lander et fælleshegn i praksis typisk mellem 1,8 og 2 meter. Den, der taber sagen, betaler som regel.
• Egen hæk inde på grunden er dit eget hegn. Hvor langt inde på grunden den står, er en af de ting, et hegnsyn ser på, hvis der bliver uenighed.

Skal vi klippe naboens side, eller skal vi køre ind over naboens grund for at komme til, skal naboen sige ja først. Det er hurtigere at spørge, end det er at flytte en dato.

Maskine eller hånd?

Maskinklip er hurtigere end håndklip på lange og høje hegn, og resultatet bliver mere ensartet, fordi maskinen holder samme højde hele vejen. Prisen pr. meter falder, jo længere hækken er.

Der skal være plads til maskinen på den side, der klippes fra. Blød jord, bede, sten og parkerede biler langs hegnet betyder håndklip på det stykke, og det siger vi på forhånd.

En almindelig, kort villahæk er tit en opgave for hånden og hækkesaksen, og det er billigere end at køre en maskine ud til den. Det siger vi ærligt, i stedet for at sende maskinen.

Afklippet efter en grov klip fylder mere, end folk regner med. Det kan knuses på stedet i stedet for at blive kørt væk. Se grenknusning.

Sådan kommer du videre

Vi klipper hæk og læhegn i Aalborg og Nordjylland, og prisen regnes pr. løbende meter efter højde, bredde, antal sider og art. Se hækklipning og læhegn, hvor du kan taste hækkens mål og se prisen med det samme, inkl. kørsel til din adresse.

Klipning af hæk står med navn på Skats liste over ydelser med servicefradrag, se listen på skat.dk. Fradraget gælder kun arbejdslønnen ved den bolig, du bor i.